Biotopopgave 6, indlæg 4 - hele opgaven

Mine aktiviteter og eksperimenter med naturfænomener

Mit pædagogiske forløb omkring aktiviteter og eksperimenter med naturfænomener indeholder undersøgelser af naturfænomenerne vind og regn. Jeg har netop valgt vind og regn som mine to naturfænomener jeg gerne vil beskæftige mig med grundet børnenes begejstring og nysgerrighed på dette område. Dette udgør en vigtig og betydende faktor for opretholdelsen af motivation og nysgerrighed hos børnene under udforskningen. Jeg har yderligere valgt vind og regn som naturfænomener jeg vil undersøge grundet de mange egne oplevelser og erfaringer børn allerede har gjort sig med vind og regn i løbet af deres første år. Alle børn har nærmest prøvet at føle regndråber på huden, at hoppe i en vandpyt og blive våd, at mærke blæsten i håret og mange flere gode oplevelser med naturfænomenerne vind og regn. Ovenstående er med til at give børn ejerskab over forløbet ud over at gøre forløbet mere meningsfuldt og interessant for dem at udforske. Det er yderligere en vigtig faktor at tage hensyn til og have vide om sin målgruppes forståelse i forhold til forløbets indhold, for at gøre forløbet så forståelig og overskuelig som muligt for dem og i forbindelse dertil etablere gode læringsbetingelser og læringsmuligheder(læringsmiljø), der dog vil være af udfordrende karakter.
Når et forløb omkring naturfænomenerne vind og regn skal skydes i gang er det ligeledes af stor betydning som pædagog at vide, hvornår det rigtige tidspunkt for udforskningen er kommet. Her er det en god idé at undersøge vejrforhold, for at forhindre en forkert planlægning af forløbet, der ellers kunne komme til at ligge på en vindstil og dejlig solskinsdag. Det er yderligere en god idé at have forskellige materialer til rådighed, så børnene har frit slag når det kommer til deres fantasi og udforskningslyst, for at holde motivationen i gang og for at inspirere, samt for at der er mulighed for at eksperimentere med de spørgsmål og hypoteser der dukker op undervejs i processen(herunder de andre forløb mine eksperimenter kunne lægge op til).
I løbet af processen er det vigtigt at stille de rigtige spørgsmål, for at udfordre børnene og for at holde udforskningslysten i gang. Det er her vigtigt at undgå lukkede spørgsmål, der kun kan besvares med ja og nej, som vil hæmme børnene i deres undersøgelser, men i stedet for gøre brug af produktive spørgsmål, der driver dem undervejs i forløbet.
Et eksempel på et produktivt spørgsmål kunne være:
”Har du set at vindhjulet drejede hurtigere?” 
eller
”Hvordan føles det at få en vanddråbe på kinden?”
Det er yderligere en god idé at gøre brug af personcentrerede spørgsmål frem for faktacentrerede. Faktacentrerede spørgsmål vil have den samme virkning på børnene som lukkede spørgsmål har det, hvorved personcentrerede vil have den samme virkning som produktive spørgsmål.
Et eksempel på et personcentreret spørgsmål kunne være:
”Hvor hurtigt tror du at vindhjulet vil dreje rundt?” 
Den faktacentrerede udgave ville lyde:
”Hvor hurtigt drejer vindhjulet rundt?”
Ovenstående giver et fingerpeg om de mange forskellige faktorer man som pædagog skal have viden om, for at kunne udforske naturfænomener med børn som målgruppe. Det er vigtigt at have faktuel viden om det der skal udforskes, at vide noget om den arbejdsmåde der gavner målgruppen på den bedst mulige måde, hvordan forløbet kan gøres meningsfuldt og interessant for målgruppen og i hvilken form udforskningen skal finde sted, så et godt læringsmiljø kan etableres.

Eksperiment med vind: Vindens styrke
Hvor meget blæser det? 
Ovenstående er et spørgsmål som jeg i mit eksperiment med et hjemmelavet vindhjul vil undersøge. 
For at kunne lave vindhjulet har jeg brugt:
1. stk. A4 papir
En saks
Noget tape
En nål
En gren
Fremgangsmåde:
Lav et vindhjul og gå udenfor i vejret og mærk hvor meget det blæser ved at holde øje med vindhjulet. Du kan beslutte dig for selv at holde på vindhjulet, eller stikke hjulet ned i jorden for at holde øje med det i løbet af en længere periode(indenfor som udenfor). I stedet for at bruge papir, kan du vælge at bruge et tykkere stykke pap, så vindhjulet bliver mere stabilt. 
Er der tale om en næsten stille vind, en svag vind, en let vind, en frisk vind, en hård vind eller endda en storm?
(se biotopopgave 6, indlæg 2)

Eksperiment med regn: Mængden af nedbør 
Hvor meget regner det?
Ovenstående er et spørgsmål jeg vil undersøge i mit eksperiment omkring nedbør.
Hvad skal der bruges for at kunne undersøge mængden af nedbør:
En regnmåler
Fremgangsmåde:
Stik regnmåleren i jorden og undersøg hvor stor en mængde nedbør der falder i en bestemt periode. Du kan eventuel sammenligne mængden af nedbør der er faldet med mængder af nedbør der er faldet i andre perioder. I forlængelse dertil kan du undersøge hvor meget nedbør der falder i de forskellige årstider, eller i andre dele af verden(hvis der er mulighed for det).
(se biotopopgave 6, indlæg 3)

Ovennævnte eksperimenter kan lægge op til en række andre eksperimenter og forsøg med vind og vindens styrke eller retning og regn. Det er her af betydning at fange børnenes begejstring idet der tages udgangspunkt i børnenes egne oplevelser, som giver dem ejerskab over forløbet samt er med til at tage hensyn til børnenes forståelse for forløbets indhold. 
Børnene kunne yderligere få lov til at dokumentere forløbene ved hjælpe af billeder eller optagelser, så de har noget at vise frem til for eksempel forældre eller andre venner og så de har noget de kan se tilbage på i deres nære fremtid.