Fra jord
til bord
Gruppe: Maja og Sesselja
Mejeriprodukt: Kakao og skyr-is
Gruppe: Maja og Sesselja
Mejeriprodukt: Kakao og skyr-is
Vi har valgt at
arbejde med jord til bord opgaven ud fra en historisk tilgang. Grunden
til vores valg af produkt, er, at både kakao og is er velkendte og velsmagende
ingredienser hos børn.
Målgruppe
Børn i alderen 6-11 år. Det, der er vigtigt i forhold til valget af produkterne er, at vi som pædagoger kender til målgruppens forudsætninger og færdigheder, så vi ved hvor børnene skal/kan udfordres, og hvor børnene dermed også skal støttes.
Børn i alderen 6-11 år. Det, der er vigtigt i forhold til valget af produkterne er, at vi som pædagoger kender til målgruppens forudsætninger og færdigheder, så vi ved hvor børnene skal/kan udfordres, og hvor børnene dermed også skal støttes.
Historisk tilgang
Kakao
Theobroma cacao er det oprindelige navn for kakao. Det er et 4-8 meter højt træ af familien Malavecae, som stammer fra det tropiske Sydamerika, men er blevet plantet i andre tropiske egne. Træets frø bliver brugt til kakaopulver og chokolade. Oprindeligt er kakao fra det tropiske lavland i Sydamerika, og det er dyrket i mindst tre årtusinder i Centralamerika og Mexico. Chokolade er brugt som drik i næsten hele den historie, og de tidligste tegn på brug af chokolade var 1400 år f.kr. Arkæologer har fundet rester af kakao i beholdere, som indikerer at den første brug af kakao ikke kun var som drik, men at frugtkødet omkring kakaobønnerne var brugt som en sukkerkilde til gæring i en alkoholdrik. Kakaofrøene blev altså lavet til en skummende, bitter drik. Først efter Spaniernes erobring blev chokolade importeret til Europa. Den første chokoladecafé åbnede i London i 1657. I over hundrede år forblev proceduren med at lave chokolade uændret, men den industrielle revolution bragte ændringer, der gjorde, at chokolade blev gjort til den fødevare, som vi kender den i dag. I 1700-tallet blev der opfundet møller, der kværnede kakaosmørret, som hjalp til at fremstille hård, holdbar chokolade, men det først i industrialiseringen, at fabrikationen blev stor. Kort tid efter, begyndte firmaer at reklamere for den nye opfindelse for at sælge chokolade, som vi kender den i dag. Vi vil forsøge at lave varm chokolade/kakaodrik.
Kakao
Theobroma cacao er det oprindelige navn for kakao. Det er et 4-8 meter højt træ af familien Malavecae, som stammer fra det tropiske Sydamerika, men er blevet plantet i andre tropiske egne. Træets frø bliver brugt til kakaopulver og chokolade. Oprindeligt er kakao fra det tropiske lavland i Sydamerika, og det er dyrket i mindst tre årtusinder i Centralamerika og Mexico. Chokolade er brugt som drik i næsten hele den historie, og de tidligste tegn på brug af chokolade var 1400 år f.kr. Arkæologer har fundet rester af kakao i beholdere, som indikerer at den første brug af kakao ikke kun var som drik, men at frugtkødet omkring kakaobønnerne var brugt som en sukkerkilde til gæring i en alkoholdrik. Kakaofrøene blev altså lavet til en skummende, bitter drik. Først efter Spaniernes erobring blev chokolade importeret til Europa. Den første chokoladecafé åbnede i London i 1657. I over hundrede år forblev proceduren med at lave chokolade uændret, men den industrielle revolution bragte ændringer, der gjorde, at chokolade blev gjort til den fødevare, som vi kender den i dag. I 1700-tallet blev der opfundet møller, der kværnede kakaosmørret, som hjalp til at fremstille hård, holdbar chokolade, men det først i industrialiseringen, at fabrikationen blev stor. Kort tid efter, begyndte firmaer at reklamere for den nye opfindelse for at sælge chokolade, som vi kender den i dag. Vi vil forsøge at lave varm chokolade/kakaodrik.
Kakaodrikken, som vi vil lave kaldes
for KOKO Samoa. KOKO Samoa er en samoansk metode at tilberede kakao på og
opskriften har rødder langt tilbage i tiden. Grundet tilberedelsen og
ingredienserne af KOKO Samoa, er kakaoen ligeledes et mere sundt alternativ til
den kakao, som vi kender til og drikker i Danmark. Opskriften på KOKO Samoa
indeholder yderligere en fremgangsmåde, der ligeledes blev gjort brug af ved de
første brug af kakao. KOKO Samoa’s
traditionelle tilberedelsesform samt det faktum, at kakaoen er et mere sundt
alternativ til den ellers almindelige kakao i Danmark er grunden til at vi har
valgt at arbejde med dette produkt i forbindelse med vores målgruppe.
Skyr-is
Skyr er et traditionelt surmælksprodukt fra Island med højt proteinindhold og lavt fedtindhold. Skyr fremstilles ved at lade vallen løbe fra syrnet mælk, på samme måde som kvark og græsk yoghurt, som vi kender fra mellemøsten. I ymer, som er et dansk yoghurtprodukt, er kun en mindre del af vallen løbet fra. Mælkesyrekulturen i skyr er kun ca. 0,2% fedt og 11% protein, men indeholder også 3,5% mælkesukker. Danmark blev introduceret for skyr i 2006 af Thise Mejeri, der laver det på licens fra det islandske mejeri Agrice EHF. I dag fremstilles det også af Arla Foods og Løgimose Mejeri. I følge islandske sagaer, har islændere lavet skyr siden Nordmænd først bosatte sig på Island i 9. århundrede. Ordet skyr kommer fra det islandske ord "skera", som betyder "skære". Ordet "yoghurt" eller "jógúrt", som det er på islandsk, kom først til Island i det 20. århundrede. I dag er skyr stadig en stor del af islændernes diæt, og er hermed også en stor del af både danskernes og svenskernes diæt. Skyr bliver brugt i smoothies, dressinger, kager, is og meget mere. Vi vil forsøge at lave is ud af skyr.
Skyr er et traditionelt surmælksprodukt fra Island med højt proteinindhold og lavt fedtindhold. Skyr fremstilles ved at lade vallen løbe fra syrnet mælk, på samme måde som kvark og græsk yoghurt, som vi kender fra mellemøsten. I ymer, som er et dansk yoghurtprodukt, er kun en mindre del af vallen løbet fra. Mælkesyrekulturen i skyr er kun ca. 0,2% fedt og 11% protein, men indeholder også 3,5% mælkesukker. Danmark blev introduceret for skyr i 2006 af Thise Mejeri, der laver det på licens fra det islandske mejeri Agrice EHF. I dag fremstilles det også af Arla Foods og Løgimose Mejeri. I følge islandske sagaer, har islændere lavet skyr siden Nordmænd først bosatte sig på Island i 9. århundrede. Ordet skyr kommer fra det islandske ord "skera", som betyder "skære". Ordet "yoghurt" eller "jógúrt", som det er på islandsk, kom først til Island i det 20. århundrede. I dag er skyr stadig en stor del af islændernes diæt, og er hermed også en stor del af både danskernes og svenskernes diæt. Skyr bliver brugt i smoothies, dressinger, kager, is og meget mere. Vi vil forsøge at lave is ud af skyr.
Opskrifter
Kakao (til to store kopper)
Kakao (til to store kopper)
→ 25 g. kakaobønner(ubehandlede)
→ 500 ml. vand
→ 1/5-1 spsk. sukker eller stevia (efter behov)
Fremgangsmåde→ 500 ml. vand
→ 1/5-1 spsk. sukker eller stevia (efter behov)
Kakaobønnerne skraldes og kværnes til et fint pulver, der må dog gerne være enkelte grove stykker imellem, som påvirker drikkeoplevelsen i et positivt henseende. Pulveret kommes i kogende vand i ca. 10.-15. min. Slutteligt smages til med lidt sukker eller sødemiddel fra urten stevia.
Skyr-is
→ 200 g. frosne bær
→ 50 g. neutral skyr
→ 2 spsk. stevia
→ 1 tsk. vaniljepulver
→ 200 g. frosne bær
→ 50 g. neutral skyr
→ 2 spsk. stevia
→ 1 tsk. vaniljepulver
FremgangsmådeBær og skyr blendes i stavblender eller alm. blender, indtil massen får en cremet konsistens (ingen klumper). Tilsæt vaniljepulver og sødemiddel. Smag til med evt. mere sødemiddel, hvis der er behov for det. Massen fyldes i en form/beholder, og sættes i fryseren. Massen skal røres rundt en - to gange i timen, mens den står i fryseren.
Didaktiske model
Til planlægning og udarbejdelse af det pædagogiske forløb, har vi valgt at benytte SMITTE-modellen.
Til planlægning og udarbejdelse af det pædagogiske forløb, har vi valgt at benytte SMITTE-modellen.
De 5 punkter
Vi vil beskrive de 5
punkter i SMITTE-modellen med
udgangspunkt i, at udarbejdelsen af mejeriproduktet bliver lavet med en gruppe
børn på 6-11 år.
”Det er nødvendigt at involvere sig selv i aktiviteterne
på en sådan måde, at man løbende har lejlighed til at justere og differentiere
sin pædagogiske indsats, alt efter hvordan børnenes læreprocesser skrider frem.”[1]
1) Sammenhæng:
Forudsætningerne
for at bage/lave et mejeriprodukt samt kakao er, at vi som pædagoger kender til
indholdet af arbejdet. Det vil sige praktiske ting som opskrifter,
ingredienser, varighed af arbejdet og hvor vi kan arbejde med det. Vi skal også
vide, hvilke børn, der er en reel målgruppe, og hvad vi evt. skal tage hensyn
til; hvad kan de? Hvad kan de ikke? Hvordan udfordrer vi dem uden at kræve for
meget i forhold til deres færdigheder og niveau?
2) Mål:
Vores mål er
at udarbejde et mejeriprodukt samt kakao af råvarer, vi selv køber ind og at
lære om hygiejne. Målet er at skabe en omverdensforståelse for børnene, som vi
vil fremme ved at producere et mejeriprodukt samt kakao fra bunden, mens vi
fortæller om den historiske tilgang til produkterne. Vi vil derudover gøre brug
af overvejende økologiske produkter. Når et produkt er økologisk er det
ensbetydende med, at produktionen er sket under overholdelse af en række
miljøforskrifter og regler for plante- og dyreavl. Økologi kan yderligere
bidrage til at beskrive visse miljøtilstande og gøre opmærksom på eventuelle
forureningsproblemer og/eller lignende.[2]
Samtidig vil vi udvikle børnenes sansemotoriske evner, nærmere betegnet
finmotorikken, som består i at måle, veje og blande produkter osv. Målet er
også, at børnene skaber socialt samvær med hinanden.
Ifølge Edlev
lærer man nemlig altid mere en én ting ad gangen. Barnet lærer både noget om
sig selv, om kammeratskab og om verden. Barnet lærer noget om kulturen, naturen
og sproget i forbindelse med vores forløb omkring skyr-is og KOKO Samoa kakao.[3]
Vi vil
forklare børnene opskriften; fortælle hvilke ingredienser, vi skal have i. Vi
fortæller hvad de forskellige ingredienser er, og hvad de bruges til. Børnene
skal være med til at handle ind til produktet, så de får en følelse af, at have
lavet det her produkt fra bunden. Børnene skal være medbestemmende for at opretholde
opmærksomheden, motivationen og begejstringen for at lave produktet.
4) Tegn:
Tegn på at
målet er nået/ved at blive nået, vil vi undersøge via deres sanseudtryk,
kommunikation og viden. Er de fysisk aktive under processen? Har de problemer
med finmotorikken; har de svært ved at følge opskriften? Har de svært ved at
bruge nøjagtige mål? Taler de om den historiske tilgang, som produktet har? Kan
de relatere til den ved brug af egen viden om fx et tilsvarende produkt? Taler
de med hinanden? Er de sociale; arbejder de stille/på egen hånd eller arbejder
de sammen og taler om processen?
5) Evaluering:
Har vi
opnået det vi ville? Har børnene fået noget ud af forløbet? Har de været interesseret
og motiveret? Hvad kunne vi have lavet anderledes?
Pædagogiske overvejelser
Sociale kompetencer
Når et barn deltager i en sådan aktivitet med andre børn, vil det få en oplevelse af at blive anerkendt og respekteret. Barnet oplever tryghed og tillid sammen med andre børn og pædagogerne.
Sociale kompetencer
Når et barn deltager i en sådan aktivitet med andre børn, vil det få en oplevelse af at blive anerkendt og respekteret. Barnet oplever tryghed og tillid sammen med andre børn og pædagogerne.
Sprog
Undervejs i forløbet og ved at sætte ord på aktiviteter og handlinger, hører barnet nye begreber, og erfarer dermed, at der bliver sat nye begreber på dets sprogudvikling.[4] Det vil lære de nye ord mens de bruger dem i forbindelse med en genstand eller et produkt. Sideløbende kan en sangleg sættes i gang, som fx "Der bor en bager...". Dette vil for eksempel udvikle sprogforståelsen, og forståelsen for hvad det er, vi laver. Børnene kan også fortælle om deres egne historier, fra en gang de har været med til at producere noget.
Undervejs i forløbet og ved at sætte ord på aktiviteter og handlinger, hører barnet nye begreber, og erfarer dermed, at der bliver sat nye begreber på dets sprogudvikling.[4] Det vil lære de nye ord mens de bruger dem i forbindelse med en genstand eller et produkt. Sideløbende kan en sangleg sættes i gang, som fx "Der bor en bager...". Dette vil for eksempel udvikle sprogforståelsen, og forståelsen for hvad det er, vi laver. Børnene kan også fortælle om deres egne historier, fra en gang de har været med til at producere noget.
Krop og
bevægelse
Barnet skal bruge både fin- og grovmotorik i forbindelse med at producere et produkt. Det er fx finmotorikken, der bliver taget i brug, når børnene pakker ingredienserne ud, som æg og sukker. Grovmotorikken bruges, når de skal bruge store kræfter på at røre produktet sammen. Sanseintegrationen bliver også udfordret, idet de skal overveje, hvor meget muskelstyrke de skal bruge, når de hælder væske op i skålen. Eller når smagsløgene skal opleve, hvad produktet smager af. Vores målgruppe er nemlig mest opmærksom, når de selv er aktiv handlende, da vejen til hovedet går gennem fingrende.[5]
Barnet skal bruge både fin- og grovmotorik i forbindelse med at producere et produkt. Det er fx finmotorikken, der bliver taget i brug, når børnene pakker ingredienserne ud, som æg og sukker. Grovmotorikken bruges, når de skal bruge store kræfter på at røre produktet sammen. Sanseintegrationen bliver også udfordret, idet de skal overveje, hvor meget muskelstyrke de skal bruge, når de hælder væske op i skålen. Eller når smagsløgene skal opleve, hvad produktet smager af. Vores målgruppe er nemlig mest opmærksom, når de selv er aktiv handlende, da vejen til hovedet går gennem fingrende.[5]
Natur og
naturfænomener
Når man taler om de forskellige produkter, fx mælk, kakao og sukker osv., vil barnet erfare, hvor de forskellige produkter kommer fra. Gror de på træer? Er det planter? Kommer det fra dyr? Børnene lærer også om vægt og fylde. Hvordan føles det at løfte en liter mælk i forhold til 1 kg sukker?
Når man taler om de forskellige produkter, fx mælk, kakao og sukker osv., vil barnet erfare, hvor de forskellige produkter kommer fra. Gror de på træer? Er det planter? Kommer det fra dyr? Børnene lærer også om vægt og fylde. Hvordan føles det at løfte en liter mælk i forhold til 1 kg sukker?
Kulturelle
udtryksformer og værdier
Når børnene deltager i produktionen, erfarer de en kulturel eller historisk tradition. Hvorfor lige skyr/kakao? Hvor kommer skyr/kakao fra? Hvor længe har vi kendt til skyr/kakao? Børnene finder ud af, hvilken værdi, det endelige produkt har for dem selv, fordi de er med til at smage og spise det til sidst. Børnene er med til en æstetisk proces, som de selv har en stor indflydelse på, idet de er med til at producere resultatet af forløbet.
Når børnene deltager i produktionen, erfarer de en kulturel eller historisk tradition. Hvorfor lige skyr/kakao? Hvor kommer skyr/kakao fra? Hvor længe har vi kendt til skyr/kakao? Børnene finder ud af, hvilken værdi, det endelige produkt har for dem selv, fordi de er med til at smage og spise det til sidst. Børnene er med til en æstetisk proces, som de selv har en stor indflydelse på, idet de er med til at producere resultatet af forløbet.
Hvis et barn
ikke vil deltage
Hvis et barn ikke vil deltage i en aktivitet som denne, vil det være en god idé, at lade barnet være med på sidelinjen. Det skal have lov til at iagttage og erfare hvad det er, de andre børn laver, så det kan danne sin egen holdning til det. Er det mon ok? Sker det flere gange, at et barn ikke føler sig tryg ved denne aktivitet, vil det være en god idé at opfordre forældre til at tage børnene med i køkkenet, så de kan mærke nærværet ved at bage eller lave mad sammen. Dermed oplever de også omsorg og anerkendelse; følelsen af, at det kan bidrage med noget, som er godt nok.
Hvis et barn ikke vil deltage i en aktivitet som denne, vil det være en god idé, at lade barnet være med på sidelinjen. Det skal have lov til at iagttage og erfare hvad det er, de andre børn laver, så det kan danne sin egen holdning til det. Er det mon ok? Sker det flere gange, at et barn ikke føler sig tryg ved denne aktivitet, vil det være en god idé at opfordre forældre til at tage børnene med i køkkenet, så de kan mærke nærværet ved at bage eller lave mad sammen. Dermed oplever de også omsorg og anerkendelse; følelsen af, at det kan bidrage med noget, som er godt nok.
Edlev, Lasse Thomas
SvarSlet2. udgave, 2. oplag, 2009
Natur og miljø i pædagogisk arbejde
København, Munksgaard Danmark